Og så skete det. I slutningen af 2013 besluttede jeg at registrere et varemærke med navnet Thailand-Secrets og tage patent på det. Hvis du havde spurgt mig hvorfor? Jeg kunne ikke svare dig, for jeg kendte heller ikke svaret, kald det en indre holdning og følelse. Efter alle mine handlinger var der endnu flere rejsebureauer, der ville samarbejde med mig og endda bygge et nyt rejsebureau, men jeg afslog igen og igen. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg i de tre år efter projektets start, efter at have investeret en frygtelig masse tid og penge i yderligere markedsføring og vedligeholdelse, allerede havde nogle ideer til at tjene penge på dette foretagende. Men på en snedig måde, uden at forhaste mig, uden at lade følelserne svigte mig, med streng fornuft og overvejelse af hvert trin. Der skulle være en proces i mit hoved med brainstorming af ideer. Den første, der faldt mig ind, gennemførte jeg hurtigt. Bulgariens turistministerium (det land, hvor jeg er født og bor) skrev et dokument, der anerkendte mit projekt som originalt, og den bulgarske konsul i Thailand i Bangkok tog det som en mulighed for at udvikle bilaterale relationer. Endnu en grund til min stolthed. Jeg havde besluttet, at jeg kun ville gøre for projektet, hvad der byggede på dets image.